Weekend-konference på Martinus Center
Lørdag 4. maj kl. 10 til søndag 5. maj 2019 kl. 13
Pris m/ bolig kr. 875 | u/ bolig kr. 600
Eller tilmeld på email til info@martinus.dk
Konference om bæredygtighed og nye modeller for boliger og samfundsorganisering
I 2015 vedtog det internationale samfund 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De handler om alt fra lighed og ligestilling til klima og fred på jorden. I dag er bæredygtighed på alles læber – forskere, politikere, virksomheder og lokale ildsjæle. Til konferencen sætter vi fokus på nye modeller for boliger og samfundsorganisering ud fra et bæredygtighedsprincip.
Vi samler forskere, praktikere og andre engagerede til en weekend, der involverer foredrag om verden aktuelt, kreative workshops og personlige beretninger.
Weekenden byder på flere oplæg bl.a. et gæsteoplæg af Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Derudover vil der være praktiske workshops. Konferencier er Jens Christian Hermansen.
Vel mødt til en begivenhedsrig weekend!
Program lørdag kl. 10-17
10.00 – 10.10: Velkomst v/ Jens Christian Hermansen
10.10 – 11.10: Verdensmålene for en bæredygtig global udvikling: En vision for en ny verden v/ Steen Hildebrandt
11.10 – 11.30: Pause
11.30 – 12.30: Dialog med Steen
12.30 – 13.45: Frokost og walk & talk
13.45 – 14.05: Introduktion til workshops v/ Jens Christian
14.05 – 15.00: Kreative workshops (runde 1)
15.00 – 15.30: Pause
15.30 – 16.15: Kreative workshops (runde 2)
16.15 – 17.00: Opsamling på workshops og dialog
Program søndag kl. 9-13
09.00 – 10.00: Naturens intelligens og hvordan vi kan bygge samfundet på bæredygtige, kosmiske principper v/ Karin Jansson
10.00 – 10.30: Dialog med Karin
10.30 – 11.00: Pause
11.00 – 12.00: Fra forsker til frilænder v/ Helle Hestbjerg
12.00 – 12.30: Dialog med Helle
12.30 – 13.00: Afslutning
Oplægsholdere
Steen Hildebrandt, PhD, er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet. Foredragsholder, forfatter, vismand m.m. Har modtaget flere priser for sin forskning og formidling. Er bl.a. forfatter til Empati – det der holder verden sammen, Vækst og bæredygtighed – omstilling og nye muligheder og Bæredygtig global udvikling – om FN’s 17 verdensmål.
Karin Jansson er journalist, redaktør for tidsskriftet Odlaren (da. Avleren) og en af grundlæggerne af Holma folkhögskola, der har kurser i bl.a. permakultur. Hun er en erfaren kursus- og foredragsholder i Martinus Kosmologi i Danmark og Sverige.
Helle Hestbjerg er oprindeligt mikrobiologisk forsker, men kvittede i 2002 jobbet til fordel for et liv i økolandsbyen Friland. Arbejder i dag som MA-URI behandler. For 3 år siden stiftede hun bekendtskab med Martinus’ verdensbillede. Foredraget tager udgangspunkt i hendes personlige rejse på flere planer, men giver også indblik i økolandsbyens tilblivelse.
Kreative workshops lørdag
Workshopsene inviterer til deltagelse. Workshopholderne er på forskellig vis inspireret af Martinus’ verdensbillede.
Workshop 1: Fra vision til konkretisering
– hvordan vil din fremtidsby se ud på baggrund af de globale forandringer, der er undervejs, og hvordan vil livet udfolde sig i denne by? v/ Torben Mariager
Torben er idémand bag ”Climatopia Flex – Living Lab” – et eksperimentelt byprojekt i Odsherred med plads til 1.500 indbyggere.
Workshop 2: Forening af teori og praktik i bevægelsen mod mere kærlig livsførelse og en nyere form for fællesskab
– erfaringer fra Karise Permatopia v/ Suzanne Darmer
Suzanne er bl.a. uddannet skuespiller, kunstmaler og kropsterapeut. Hun er netop flyttet til det økologiske bofællesskab Karise Permatopia, hvor hun har været formand i Etableringsbestyrelsen siden 2015.
Workshop 3: Hvordan kan vi sikre social bæredygtighed i vores byudvikling
– historie og perspektiver for Gaias Have v/ Uffe Petersen
Uffe er direktør i selskabet ”Strandbygruppen”, der blandt andet er rådgiver for ”Gaias Have”, der planlægger et Martinus-inspireret bofællesskab i nærheden af Nykøbing Sj.
Konferencier er Jens Christian Hermansen, PhD i sociologi og ansvarsh. redaktør på Martinus Instituts magasin Kosmos.
Der kan tilkøbes frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag.
Konferencen foregår på
Martinus Center, Klintvej 69, Klint, 4500 Nykøbing Sj.
TILMELDING
Eller på email til info@martinus.dk